Indeks |  Sitemap |  Ls op
 

Du er her: halskom.dk Nyheder Blå Flag 2005 Hals Havn

Selvbetjening | Links | Kontakt

Blå Flag 2005 Hals Havn


Illustration af det blå flagMiljøaktiviteter på havnen i juli og august 2005

 

Blaa_Flag_aktiviteter_2005.pdf (154 KB)


 

"Livet på det lave vand" - Et arrangement for børnefamilier

Stranden vest for Hals Havn er et sandt eldorado for oplevelser. Der er et myldrende liv i tangskovene og på det lave vand. Udrustet med rejenet kan man stifte bekendtskab med havets liv og rigdomme og også fange noget til ganen.

Vi har net og vaders til både små og store, hvis man synes vandet er for koldt til bare tæer. Der er snobrødsdej til alle, hvis ikke rejer og muslinger formår at mætte.

Kom og gå som I vil.

Tidspunkt: Tirsdag den 12. juli 2005 kl. 13.00-15.00

&

Søndag den 7. august 2005 kl 13.00-15.00

Mødested: Hals Havn ved Hals Bådelaugs klubhus

Turleder: Naturvejleder Marianne Hald

 

 

"Fra nutid til fortid - En vandring fra Hals Havn gennem byen til Hals Skanse"

Med udgangspunkt ved Hals bys nye vartegn, skulpturen "Smykket" af Bent Exner, føres deltagerne tilbage i tiden til Hals Havn og til stedet hvor Hals Skibsbro, det første havneanlæg i Hals, i 1655 var placeret. Herefter går turen gennem de ældste dele af Hals by, som man i 1600-tallet havde endog meget store planer for, og videre Hals Skanse, den bedste bevarede enkeltskanse fra renæssancetidens Danmark. Undervejs fortælles om de store planer, der resulterede havnen og den centrale bydels udformning, om hekse og helte og om Hals Skanses dramatiske historie. Turen afsluttes i Hals Museums udstillingsbygning, Tøjhuset i Hals Skanse, hvortil deltagerne har gratis adgang.

Tidspunkt:

Torsdag den 7. juli 2005 kl. 13.00-15.00

 

Mødested: "Smykket," P-plads ved Færgevej vest for havnen

Turleder:Museumsinsp. Henrik Gjøde Nielsen, Hals Museum

 

 

"Vandretur til Hjørnet af Land" - En tur for den glade vandrer

En natur- og kulturtur fra Hals Havn langs fjorden til Bisnapgård og retur. Vi hører om og ser på fjordens dyreliv - bunkerne fra 2, verdenskrig - fugle og fuglebeskyttelsesområdet - strandengen - golfbanen. Måske finder vi et par velegnede bjeskplanter.

Velegnet fodtøj til færdsel på trampestien langs fjorden er nødvendig.

 

Tidspunkt: Søndag den 14. august 2005 kl. 10.00

 

Mødested: Parkeringsarealet nord for Hals Jollehavn. Turen slutter samme sted.

Varighed 1,5 - 2 timer.

Turleder: Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Hals Kommune Thorkild Kjeldsen

 

 


Læs mere om RSS

Seneste måneds nyheder

Printervenlig version Printervenlig version Siden er sidst revideret 9. juni 2005 Til top Til top
Hals Kommune · Borgergade 39 · 9362 Gandrup · Tlf.: 99 54 99 99 · Fax: 99 54 99 00 · E-mail: raadhus @ halskom.dk
Ekspeditionstid: Man-ons 9-13 · Torsdag 9-17.30 · Fredag 9-12 · Telefontid: Man-ons 8-15 · Torsdag 8-18 · Fredag 8-12
Politik om privatliv · Informationspolitik · Om hjemmesiden
Planer & visioner |