Indeks |  Sitemap |  Ls op
 

Du er her: halskom.dk Nyheder Den nye erhvervsaffaldsordning

Selvbetjening | Links | Kontakt

Den nye erhvervsaffaldsordning


Som du sikkert allerede har læst i dagspressen, indfører Hals Kommune pr. 1. januar 2005 en ny ordning for aflevering af erhvervsaffald. Ordningen betyder, at du fremover skal betale for den mængde affald, du afle-verer. Samtidig bliver det faste årlige genbrugspladsgebyr sat ned.

Veje-kortet skal du og dine eventuelle medarbejdere bruge, hver gang I afleverer erhvervsaffald. Brochuren forklarer udførligt, hvordan affaldsord-ningen fungerer, og hvordan du skal anvende kortet.

Pas godt på kortet
Veje-kortet tilhører din virksomhed, og dine eventuelle medarbejdere kan frit bruge det. For at gøre den nye affaldsordning så brugervenlig som muligt, er der ikke pin-kode til kortet. Pas godt på det og informer straks Hals Kommune, hvis kortet bortkommer, så du ikke risikerer at andre misbruger det.

Vigtigt
Hals Kommune sender veje-kort ud til alle virksomheder i kommunen, der er registreret i Købmandstandens OplysningsBureau. Registret kan indeholde unøjagtigheder, og derfor benytter vi denne lejlighed til at få forbedret registreringerne.

Du skal henvende dig til Hals Kommune senest den 12. januar, 2005 hvis:
- du har modtaget veje-kort til en virksomhed, der er lukket
- din virksomhed ved en fejl er registreret flere gange, med flere navne
- virksomheden er registreret ved en forkert branchekode (f.eks. en forening, der er registreret som et kontor). Kontakt Hals Kommune, så hjælper vi dig med at kontrollere om dette er tilfældet.
- du på anden måde mener, at der er fejl i registreringerne

Medbring dokumentation for ændringerne.

Undlader du at gøre opmærksom på eventuelle fejl i registreringerne, risikerer du at betale for meget i genbrugspladsgebyr, som i 2005 udgør 685 kr. for hver registreret virksomhed.


Brochure_december.pdf (572 KB)
Branchekoder_erhvervsaffaldsordning.xls (81 KB)

Med venlig hilsen

Hals Kommune
Teknisk Forvaltning


Læs mere om RSS

Seneste måneds nyheder

Printervenlig version Printervenlig version Siden er sidst revideret 17. december 2004 Til top Til top
Hals Kommune · Borgergade 39 · 9362 Gandrup · Tlf.: 99 54 99 99 · Fax: 99 54 99 00 · E-mail: raadhus @ halskom.dk
Ekspeditionstid: Man-ons 9-13 · Torsdag 9-17.30 · Fredag 9-12 · Telefontid: Man-ons 8-15 · Torsdag 8-18 · Fredag 8-12
Politik om privatliv · Informationspolitik · Om hjemmesiden
Planer & visioner |