Indeks |  Sitemap |  Ls op
 

Du er her: halskom.dk Nyheder Februar måneds udstillere

Selvbetjening | Links | Kontakt

Februar måneds udstillere


I februar måned kan man se Bente Cöhoman og Annette Lillelunds arbejde på Rådhuset i Gandrup.

 

Bente Cöhoman udstiller noget af sit arbejde med birkebark.

Barken fra birk har været anvendt flittigt. Ud over tagdækning af hytter, lader og tømmerhuse blev barken anvendt som isolering og gulv allerede i stenalderen.

Senere har barken været anvendt til fugtspærrer mellem sokkel og murværk bl.a. på danske slotte, ligesom den er blevet brugt til fremstilling af forskellige typer husgeråd som skåle, kurve, bøtter o.s.v. Hvis en bøtte er lufttæt, er den god til madvarer og birkebark indeholder et konserveringsmiddel (betulin) der gør, at maden holder sig frisk meget længere end normalt.

Barken høstes forsigtigt så underbarken ikke tager skade og derved dør træet ikke. Man kan høste bark fra samme sted 15 - 20 år senere. Væksten hæmmes dog og veddet bliver hårdere.

Birkebark er et materiale der er forholdsvis let bearbejdeligt men samtidig stærkt og sejt og det afgiver hverken lugt eller smag.

Bentes kendskab til birkebark har hun fået via kurser på Husflidshøjskolen i Kerteminde. De udstillede ting omfatter bl.a. knapper, bøtter, tasker og kurve.

 

Annette Lillelund udstiller fotografier og udstillingen er sammensat af billeder fra Frankrig, Grækenland, Tyskland, De vestindiske øer, Ægypten og Danmark.

De fremmede omgivelse inspirerer hende og det er specielt i naturen, bybilledet og brudstykker af virkeligheden der tiltrækker opmærksomheden.

Annette fotograferer, klipper af og til i fotografierne og somme tider maler hun akvarel. Fælles for det hun beskæftiger sig med er at det bare tager et øjeblik og hun har netop udgivet en lille bog i tekst og foto med titlen "Niels Jegen, en øjebliksskildring"

 

Udstillingen er bestemt et besøg værd og de udstillede ting kan ses hele februar måned.


Læs mere om RSS

Seneste måneds nyheder

Printervenlig version Printervenlig version Siden er sidst revideret 3. februar 2005 Til top Til top
Hals Kommune · Borgergade 39 · 9362 Gandrup · Tlf.: 99 54 99 99 · Fax: 99 54 99 00 · E-mail: raadhus @ halskom.dk
Ekspeditionstid: Man-ons 9-13 · Torsdag 9-17.30 · Fredag 9-12 · Telefontid: Man-ons 8-15 · Torsdag 8-18 · Fredag 8-12
Politik om privatliv · Informationspolitik · Om hjemmesiden
Planer & visioner |