Lokalplan nr. 5.36 for et område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals
Byrådet i Hals Kommune har den 19.11.2003 godkendt lokalplan 5.36 endeligt. Lokalplanen omfatter et område til boligformål omkring den tidligere produktionsskole nord for Præstegården i Hals. Området kan anvendes til helårsbeboelse som tæt-lav bebyggelse.

Der er i offentlighedsperioden indkommet bemærkninger, der har gjort, at der er indarbejdet en mindre ændring i lokalplanen. Således pålægges der en byggelinie mod præstegården på 7,5 m., desuden skal der etableres levende hegn mellem præstegården og lokalplanområdet.
Lokalplanen ledsages af tillæg nr. 79 til Hals kommuneplan.
Klage over afgørelsen kan indgives i henhold til Planlovens §58 for så vidt angår retlige spørgsmål. Klage indgives til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K. Klagen skal være modtaget inden 4 uger fra offentliggørelsen, dvs. inden d. 24.12.2003.
Lokalplanen kan ses her: lokalplan 5.36
Lokalplanerne kan udleveres, og yderligere oplysninger om planerne kan fås ved henvendelse til teknisk forvaltning.
Byrådet |