|
|
 |
Valg til Sammenlægningsældrerådet i Den nye Aalborg Kommune
|
Til sammenlægningsældrerådet i Den nye Aalborg Kommune skal der vælges 15 personer. 9 personer vælges i den nuværende Aalborg Kommune og 2 personer vælges fra henholdsvis Nibe, Sejlflod og Hals kommuner. Sammenlægningsældrerådets funktionsperiode er året 2006.
Hals Kommune skal således vælge 2 personer til Sammenlægningsældrerådet i Den nye Aalborg Kommune.
Valg til Sammenlægningsældreråd i Hals Kommune finder sted:
Tirsdag den 1. november 2005 kl. 14-18 i de fem lokalområder - som er:
- Værestedet i Gandrup
- Fjordparken i Hals
- H.G.I.'s klubhus i Hou
- Ulstedparken i Ulsted
- Hassinghave i V. Hassing
Forinden valget har der i uge 40 været afholdt opstillingsmøder i de fem lokalområder og følgende er valgt til kandidatlisten og kan således stemmes på den 01.11.05:
- Arne Christensen, Dalgårdsvej 2, V. Hassing, 9310 Vodskov
- Kirsten Sloth Hansen, Fjordblink 3, 9370 Hals
- Grethe Jørgensen, Nørregade 10, Hou, 9370 Hals
- Birthe Larsen, Sogneparken 5, Ulsted, 9370 Hals
Stemmeberettigede er enhver der på valgdagen er fyldt 60 år og som har fast bopæl i Hals Kommune.
Vi anmoder dig om, at tage dit sygesikringsbevis med ved afstemningen, idet der ikke udsendes valgkort. |

Læs mere om RSS |
|
|
|
|
|
|
|