Indeks |  Sitemap |  Ls op
 

Du er her: halskom.dk Nyheder Vedrørende kloakering og trafiksaneringsprojekt i V. Hassing 2004

Selvbetjening | Links | Kontakt

Vedrørende kloakering og trafiksaneringsprojekt i V. Hassing 2004


Hals Kommunes Byråd har i spildevandsplanen vedtaget at renovere og separatkloakere Vester Hassing i årene 2000-2005. Arbejdet med omkloakering i 2004 begynder i uge 31 på Halsvej ved krydset til Elsamvej hvorefter Fuglestræde, Kirkevej og Kildevej efterfølger. De under kloakeringsarbejdet berørte gadestrækninger vil i anlægsperioden blive helt eller delvist afspærret for gennemkørende trafik. Der vil blive opstillet orienterings- og henvisningstavler med forslag til omkørsel.

I forbindelse med arbejdet i Halsvej skal der afspærres for gennemkørende trafik, medens der arbejdes på strækningen fra Elsamvej til Smallegade, trafikken omledes ad Smallegade, Rolighedsvej og Krogensvej. Halsvej vil dog maksimalt være afspærret fuldstændigt i 10 uger (uge 31 - 41), for gennemkørende trafik.

Der afspærres ligeledes medens der arbejdes i Fuglestræde. Bustrafikken vil blive omdirigeret ad samme rute som sidste år; Smallegade, Rolighedsvej og Krogensvej. Der vil være på og afstignings muligheder på Smallegade som erstatning for Halsvej.

I år vil der ligeledes udføres et trafiksaneringsprojekt på dele af Halsvej.

Projektet starter med etablering af en rundkørsel ved Vester Hassing skole og fartdæmpninger langs Halsvej fra Drosselvej til Elsamvej.

På Halsvej fra Elsamvej til Springvandspladsen vil vejen ændre karakter til en sivegade med chikaner.

Hele projektet forventes færdig fredag d. 3 december 2004. Spørgsmål til ovenstående kan rettes til Teknisk Forvaltning.

 

Med venlig hilsen

Teknisk Forvaltning, Hals Kommune.


Læs mere om RSS

Seneste måneds nyheder

Printervenlig version Printervenlig version Siden er sidst revideret 2. august 2004 Til top Til top
Hals Kommune · Borgergade 39 · 9362 Gandrup · Tlf.: 99 54 99 99 · Fax: 99 54 99 00 · E-mail: raadhus @ halskom.dk
Ekspeditionstid: Man-ons 9-13 · Torsdag 9-17.30 · Fredag 9-12 · Telefontid: Man-ons 8-15 · Torsdag 8-18 · Fredag 8-12
Politik om privatliv · Informationspolitik · Om hjemmesiden
Planer & visioner |