Den 4. maj 2006 inviterede byrådet i Hals Kommune til borgermøde for at få undersøgt, om der blandt foreninger eller andre interesserede var interesse for at videreføre portalen/hjemmesiden www.hals.dk.
Da der ikke blev fundet en umiddelbar afklaring på mødet, blev det aftalt, at byrådet skulle invitere til et nyt møde i efteråret 2006.
PÃ¥ den baggrund afholdes der
Borgermøde
Torsdag den 12. oktober 2006 kl. 19.00 på Rådhuset i Gandrup
om emnet www.hals.dk's fremtid.
Baggrunden for debatten er at det fundament, som det digitale gadekjær www.hals.dk er grundlagt på, vil forsvinde, når Hals Kommune den 1. januar 2007 træder ind i Det nye Aalborg.
www.hals.dk har virket som et bindeled mellem borgere, kommunen og politikere på internettet. Debatten i Det nye Aalborg forventes i langt højere grad at fungere på den kommende aalborgportal (aalborgkommune.dk).
Der er dog stadig plads til www.hals.dk, men gadekjæret skal videreføres af nye kræfter og med en ny vision. En løsning kunne være, at foreningslivet slår sig sammen om hals.dk, og i fællesskab viderefører hjemmesiden. Hvad mener du?
Byrådet |