Indeks |  Sitemap |  Ls op
 

Du er her: halskom.dk Om kommunen Dagsordner og referater Byrådet Referat af møde den 17. september 2003

Selvbetjening | Links | Kontakt

Referat af møde den 17. september 2003


Byrådet afholder møde:

Den 17. september 2003 Kl. 18.30

på administrationsbygningen.

Fraværende med afbud: Sørn Nordhald.

 

 

INDHOLDSFORTEGNELSE - ÅBENT MØDE.

 

 

side

122 Spørgetid - Byrådet. *

123 Placering af Bent Exners skulptur "Smykket" *

124 Budget for 2004 og overslagsårene 2005, 2006 og 2007 *

125 Beretning om revisionen af kommunens regnskab for året 2002. *

126 Revisionsberetning 2002 for det sociale område *

127 Kriterier for visitation til ældrevenlige boliger, hvortil kommunen har

visitationsret. *

128 Boligansøgeres fortsatte forbliven på venteliste til ældrevenlig bolig, efter afvisning af tilbud om bolig i ønsket lokalområde. *

129 Styrkelse af indsatsen indenfor socialpsykiatrien *

130 Mandskabstimepris 2003. *

131 UV-anlæg til behandling af renset spildevand *

132 Rapport om fremtidige målgrupper på regionsinstitutionerne for de adfærds-

vanskelige børn *

133 Hals Kommune Fritids- og kulturpolitik. *

 

 

 

Lukket møde

Køb af ejendom.

Projekt for byforskønnelse i V. Hassing.

Etablering af sti.

 

 

 

 

 

 

122 Spørgetid - Byrådet.

Journal nr. 00.01A50 / /Sagsid 17453

Beslutningstema:

/

Indstilling / Beslutning:

/

Byrådets møde 17. september 2003 Punkt 122:

Gerd Simonsen repræsenterede børnehaven og dagplejen.

Pågældende stiller mundtligt de spørgsmål som også er udleveret skriftligt til hver enkelt byrådsmedlem. (Spørgsmålene indlægges i sagen).

AD 1: Borgmesteren oplyser, at det er en frivillig ordning.

AD 2: Sagen vil blive nøjere undersøgt.

AD 3: Man forventer ikke investeringer i SFO. Dette bekræftes i dag af forvaltningen meddeler Jørn Martinsen.

Bilag:

Spørgsmål til byrådets behandling af budget for 2004, specifikt planerne om at indføre en førskoleordning. (El. doc.: Spørgsmål til byrådet). Spørgsmål_ til_ byrådet..tif (230 KB)

 

123 Placering af Bent Exners skulptur "Smykket"

Journal nr. 01.02.00G00 / /Sagsid 19923

Beslutningstema:

Byrådet skal tage stilling til, hvorvidt man foretrækker skulpturen "Smykket" opsat på Vester Hassing Skoles rundkørsel eller på parkeringspladsen ved Færgevej, Hals Havn.

Indstilling / Beslutning:

Centerafsnittet den 11.09.2003

Sagen fremsendes til behandling i byrådet

Byrådets møde 17. september 2003 Punkt 123:

Hvem går ind for en placering

på Hals Havn: 8

i Vester Hassing: 1 (Bent Sørensen).

7 undlod at stemme.

Sagens indhold:

Hals Kommunes Kunstfond anmoder byrådet om at tage stilling til, hvorvidt man foretrækker skulpturen "Smykket" opsat på Vester Hassing Skoles rundkørsel eller på parkeringspladsen ved Færgevej, Hals Havn.

Efter aftale med kunstneren er det besluttet at reducere skulpturens størrelse.

Således vil en placering ved Vester Hassing Skole betyde en reduktion fra de oprindeligt planlagte 15 meter til 8,5 meter, mens en placering ved Færgevej vil betyde en reduktion fra 15 meter til 12,5 meter.

Administrativ bemærkning den 11.09.2003

Parallelt med anmodningen til byrådet har Hals Kommunes Kunstfond sendt to ansøgninger til teknisk forvaltning. Ansøgningerne omhandler dels tilladelse til opstilling af skulpturen "Smykket" på Vester Hassing Skoles rundkørsel og dels tilladelse til opstilling af "Smykket" på parkeringspladsen ved Færgevej, Hals Havn.

Økonomiske konsekvenser:

/

Personalemæssige konsekvenser:

/

Kommunikation / Information:

/

Lovgrundlag:

/

Bilag:

/

Indstillinger fra Økonomiudvalget

 

124 Budget for 2004 og overslagsårene 2005, 2006 og 2007

Journal nr. 00.01Ø02 / /Sagsid 19812

Beslutningstema:

  1. Økonomiudvalget skal hvert år udarbejde et forslag til kommunes budget for efterfølgende år samt overslagsårene.
  2. Der skal fastlægges et bevillingsniveau gældende for budgettet.

Indstilling / Beslutning:

Det indstilles, at

  • det udarbejdede budgetoplæg fremsendes til 1. behandling
  • bevillingsniveauet fastsættes til sektorplanniveau.

Økonomiudvalgets møde 9. september 2003 Punkt 171:

Det udleverede "Forslag til politiske ændringer dateret, d. 9/9-2003" indarbejdes i budgettet forinden forelæggelse til 1. behandling.

Administrativ bemærkning 11. september 2003

Ovenstående notat er indarbejdet i budgettet. Der er efter de seneste korrektioner et negativt spillerum på kr. 872.000 for 2004.

 

Byrådets møde 17. september 2003 Punkt 124:

Godkendt som indstillet.

Sagens indhold:

Der er udarbejdet et budgetforslag til 1. behandling. Budgetforslaget består af basisbudgettet, korrektioner hertil samt resultatet af de politiske forhandlinger (hvad der politisk var enighed om) i forbindelse med afholdte prioriteringsdage.

Det kan yderligere oplyses, at de takstfinansierede områder er holdt neutrale i forhold til skatteudskrivningen, idet

  • Jordforsyningen (anlæg) viser samme beløb på udgifts- og indtægtssiden.
  • Spildevand og renovation er afbalanceret med et kasseforbrug på (forøgelse af udlæg).

Ændringsforslag til budgettet for 2004 og overslagsårene 2005, 2006 og 2007 skal indgives senest onsdag den 1. oktober 2003. Ændringsforslagene skal tage udgangspunkt i budgetforslaget som det foreligger ved 1. behandlingen.

Byrådet skal endvidere tage stilling til bevillingsniveauet. Bevillingsniveauet angiver, inden for hvilket område det enkelte udvalg selv kan disponere, dvs. hvor udvalget kan omplacere midler, uden at det efterfølgende skal godkendes af Økonomiudvalget/Byrådet.

Bevillingsniveauet kan principielt placeres på flere forskellige niveauer i budgettet, men i praksis er der 3 niveauer der kan vælges imellem:

  1. Bevillingsniveau på 2. niveau i Funktion (Eksempel: 1. niveau = Undervisning og kultur og 2. niveau = Folkeskolen).
  2. Sektorplanniveau. Bevillingsniveauet svarer således til én bevilling pr. sektorplan pr. udvalg. Bevillingsniveauet svarer til niveauet i budget 2002.
  3. Udvalgsniveau. Én bevilling pr. udvalg.

De indregnede politiske ændringsforslag fremgår af bilaget "Budget 2004 politiske ændringer 1 behandlingen".

Det skal oplyses, at oplægget til 1. behandlingen operere med et negativt spillerum på kr. 4.606.000.

Økonomiske konsekvenser:

/

Personalemæssige konsekvenser:

/

Kommunikation / Information:

/

Lovgrundlag:

Af § 37 i lov om kommunernes styrelse fremgår det, at økonomiudvalget skal udarbejde et forslag til kommunens budget for det kommende år samt de efterfølgende 3 overslagsår.

Bilag:

  • Budget 2004 politiske ændringer 1 behandlingen (El.doc) budget 2004 politiske ændringer 1 behandlingen.xls (48 KB)
  • Budgetforslag til 1. behandling - Er tidligere udleveret
  • Diverse ændrede sider til "Budgetforslag til 1. handling" samt følgebrev (vedlagt)

 

125 Beretning om revisionen af kommunens regnskab for året 2002.

Journal nr. 00.01K01 / /Sagsid 19618

Beslutningstema:

Beretning om revision af Hals Kommunes regnskab for år 2002 fremsendes til godkendelse.

Indstilling / Beslutning:

Økonomiafdelingen indstiller oven for nævnte beretning til godkendelse.

Økonomiudvalgets møde 9. september 2003 Punkt 173:

Indstilles til godkendelse.

 

Byrådets møde 17. september 2003 Punkt 125:

Godkendt.

Sagens indhold:

Revisionsaktieselskabet af 1/12 1962 har fremsendt beretning om revision af kommunens regnskab for året 2002.

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger, som skal besvares over for tilsynsmyndigheden, men har givet anledning til mindre drøftelser, anbefalinger og aftaler mellem Revisionsselskabet og forvaltningsledelsen. Revisorerne erklærer, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med gældende lovgivning og udviser et retvisende billede af Hals Kommunes økonomiske situation.

Revisionen betegner Hals Kommunes økonomiske situation som fortsat god.

Økonomiske konsekvenser:

/

Personalemæssige konsekvenser:

/

Kommunikation / Information:

/

Lovgrundlag:

/

Bilag:

- Beretning om revisionen af kommunens regnskab for året 2002 ligger på sagen

 

126 Revisionsberetning 2002 for det sociale område

Journal nr. 00.01K01 / /Sagsid 19828

Beslutningstema:

Beretning om revision af Hals Kommune 2002 på det sociale område fremsendes til godkendelse.

Indstilling / Beslutning:

Ovenfor nævnte beretning indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalgets møde 9. september 2003 Punkt 172:

Indstilles til godkendelse.

 

Byrådets møde 17. september 2003 Punkt 126:

Godkendt.

Sagens indhold:

Revisionsaktieselskabet af 1/12 1962 har fremsendt beretning om revision på Hals Kommunes sociale område 2002, hvoraf fremgår:

"På baggrund af de samlede resultater af revisionen af området, er det vores vurdering, at sagsbehandlingen og den daglige administration af områder med statsrefusion i Hals Kommune som helhed har været varetaget på en hensigtsmæssig og betryggende måde i regnskabsåret 2002.

Det er samtidig vores vurdering, at man i alt væsentligt lever op til lovgivningens og ministeriernes bestemmelser og vejledninger.

Resultaterne af vores gennemgang har ikke givet anledning til revisionsbemærkninger som Byrådet skal træffe afgørelse om".

Sagen fremsendes direkte til Økonomiudvalgets og Byrådets drøftelse, fordi vi ifølge tidsfristerne skal have indsendt behandlet beretning til ministerierne senest 30. september 2003. Denne dato har administrationen ikke tids nok været opmærksom på, hvorfor sagen ikke har været officielt behandlet i Socialudvalget. Socialudvalgets medlemmer har dog haft lejlighed til at forholde sig til ovennævnte forinden Økonomiudvalgsmødet.

Økonomiske konsekvenser:

/

Personalemæssige konsekvenser:

/

Kommunikation / Information:

/

 

Lovgrundlag:

/

Bilag:

- Revisionsberetning 2002 på det sociale område ligger på sagen

 

127 Kriterier for visitation til ældrevenlige boliger, hvortil kommunen har visitationsret.

Journal nr. 16.08.01G01 / /Sagsid 19736

Beslutningstema:

Kriterier for visitation til ældrevenlige boliger, hvortil kommunen har visitationsret.

Indstilling / Beslutning:

Forvaltningen indstiller,

  • at nuværende visitationskriterier bibeholdes, samt at der i de tilfælde, hvor en bolig uden døgnovervågning har stået ledig i 3 måneder eller længere, kan visiteres til en bolig i de tilfælde, hvor det er nuværende boligs størrelse, en stor have eller transportproblemer, der er anledning til en boligansøgning.

Socialudvalgets møde 2. september 2003 Punkt 133:

Indstilles til godkendelse.

Ældrerådets møde den 04.09.03:

Ældrerådet anbefaler forvaltningens indstilling til godkendelse.

Økonomiudvalgets møde 9. september 2003 Punkt 180:

Indstilles til godkendelse.

 

Byrådets møde 17. september 2003 Punkt 127:

Godkendt.

Sagens indhold:

Hals kommune har dags dato 11 ledige ældrevenlige boliger, hvortil kommunen har visitationsret og dermed også stiller huslejegaranti, såfremt boligen ikke er lejet ud efter 3 måneders ledighed.

Følgende kriterier indgår i dag i vurderingen af en boligansøgning:

  • Ansøger skal være pensionist
  • Ansøgers nuværende helbredstilstand
  • Ansøgers behov for pleje
  • Den nuværende boligs indretning og egnethed. Der ses specielt på badeværelsets indretning, niveauforskydning, trapper og boligens samlede indretning.

Problemer med pasning af have, for stort hus, at huset er solgt og manglende kørekort er i dag ikke alene tilstrækkelig grund til at blive visiteret til en ældrevenlig bolig.

Såfremt ansøgeren opfylder kriterierne til en ældrevenlig bolig, optages vedkommende på en ikke-nummereret venteliste. Når en bolig efterfølgende bliver ledig vurderes de kendte ansøgere, og ansøger med mest akutte behov anvises den ledige bolig.

I forbindelse med det relativ store antal ledige boliger p.t., foreslår forvaltningen, at kriterierne for visitation til ældrevenlig bolig uden døgnovervågning udvides i de tilfælde, hvor en bolig er ledig i 3 måneder eller derover.

Kriterierne foreslås udvidet således, at forhold som en for stor bolig, problemer med at passe haven og transportproblemer indgår i vurderingen af, hvorvidt ansøger kan visiteres til en ældrevenlig bolig.

Dette vil betyde at ansøgerkredsen i disse situationer udvides, og muligheden for at få boligerne besat derved øges.

Der er p.t. ledige boliger i:

Christiansminde ( Bofællesskab) 5 stk

Ulstedparken (med døgnovervågning) 3 stk

Kastanieparken 3 stk.

Ændringerne i visitationskriterierne vurderes at ville kunne medvirke til udlejning af de 3 boliger i Kastanieparken, men forventes ikke at løse problemet på Christiansminde.

Økonomiske konsekvenser:

I de tilfælde, hvor boliger som kommunen har visitationsret til har stået ledige i 3 måneder træder kommunens huslejegaranti i kraft. I forbindelse med de nuværende antal ledige boliger er konsekvensen at Hals kommune har løbende udgifter i forbindelse med den afgivne huslejegaranti. Fra 1. oktober 2003 vil den månedlige udgift - såfremt lejlighederne ikke lejes ud - være på kr. 37.000 excl. forbrug.

Såfremt en borger, der er visiteret til en bolig i Hals kommune efterfølgende får ophold i en anden kommune, skal Hals kommune stille kaution, hvilket bl.a. betyder, at Hals Kommune skal betale for hjemmehjælp m.m., såfremt borger senere optages eksempelvis på plejehjem i tilflytningskommunen. Da antallet af boliger i kommunen ikke øges, forventes dette ikke umiddelbart at give en yderligere merudgift for kommunen.

Personalemæssige konsekvenser:

/

Kommunikation / Information:

Sendes til høring i ældrerådet.

Lovgrundlag:

/

Bilag:

Opgørelse over udgifter i forbindelse med huslejegaranti for ledige ældrevenlige boliger, som Hals kommune har visitationsret til. August 2003. (El doc) Opgørelse over udgifter i forbindelse med huslejegaranti for ledige boliger som Hals Kommune har visitationsret til August 2003.xls (16 KB)

 

128 Boligansøgeres fortsatte forbliven på venteliste til ældrevenlig bolig, efter afvisning af tilbud om bolig i ønsket lokalområde.

Journal nr. 16.07.00G01 / /Sagsid 19756

Beslutningstema:

Boligansøgeres fortsatte forbliven på venteliste til ældrevenlig bolig, efter afvisning af tilbud om bolig i ønsket lokalområde.

Indstilling / Beslutning:

Forvaltningen indstiller, at pensionister, der er visiteret til ældrevenlig bolig i Hals kommune, slettes af ventelisten, såfremt de en gang har afslået anvist bolig i det lokalområde, hvor de efter eget ønske er blevet skrevet på den ikke nummererede venteliste.

Socialudvalgets møde 2. september 2003 Punkt 134:

Indstilles til godkendelse.

Ældrerådets møde den 04.09.03:

Ældrerådet anbefaler forvaltningens indstilling til godkendelse.

Økonomiudvalgets møde 9. september 2003 Punkt 181:

Indstilles til godkendelse.

 

Byrådets møde 17. september 2003 Punkt 128:

Godkendt.

Sagens indhold:

Byrådet besluttede den 18. december 2002, at der oprettes en venteliste pr lokalområde, samt at der ikke opkræves gebyr i forbindelse med optagelse på venteliste.

Hjemmeplejen oplever imidlertid i flere tilfælde at borgere, der er visiteret til en ældrevenlig bolig siger nej tak selv om boligen er beliggende i det lokalområde, hvor borgeren efter eget ønske er optaget på venteliste.

De hyppigste årsager til afslået boligtilbud er at borgeren ikke ønsker at flytte lige nu, at lejligheden er for lille, eller at det er en bestemt bolig i lokalområdet der ønskes.

Dette betyder i praksis, at der i et lokalområde kan være en venteliste og samtidig ledige boliger. En venteliste er således på ingen måde altid et udtryk for at der mangler boliger i det enkelte lokalområde.

Det er en forudsætning for sletning af ventelisten, at boligen er egnet, eksempelvis kan et ægtepar ikke slettes af ventelisten, såfremt der kun er ledige boliger egnet til enlige i et lokalområde.

Økonomiske konsekvenser:

/

Personalemæssige konsekvenser:

/

Kommunikation / Information:

Sendes til Høring i ældrerådet.

Lovgrundlag:

/

Bilag:

/

 

129 Styrkelse af indsatsen indenfor socialpsykiatrien

Journal nr. 16.00.00G01 / /Sagsid 19598

Beslutningstema:

Der skal tages stilling til en styrket indsats indenfor socialpsykiatrien ved flytning af medarbejderressource. Denne stillingtagen hænger sammen med indsatsområdet vedr. etablering af Arbejdsmarkedscenter( sagsid. 18933) for såvidt angår forekomsten af disponibel ressource.

Indstilling / Beslutning:

Det indstilles at den socialpsykiatriske indsats styrkes ved reallokering af en fleksjobber som medarbejderressource til området.

Disponeringsmuligheden afhænger af byrådets stillingtagen til anlægskatalogbeskrivelse vedrørende køb/renovering af daghøjskolen (sagsid 18933).

Socialudvalgets møde 19. august 2003 Punkt 123:

Indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalgets møde 9. september 2003 Punkt 179:

Indstilles til godkendelse.

 

Byrådets møde 17. september 2003 Punkt 129:

Godkendt.

Sagens indhold:

Indsatsen i forhold til gruppen af kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere har vanskeligt ved at opnå en positiv effekt i forhold til borgere med psykiske/psykiatriske problemstillinger. Det betyder eksempelvis, at sygedagpenge- og kontanthjælpsforløb bliver unødigt lange – og at borgeren bliver yderligere marginaliseret – eller marginaliseringstruet.

Indsatsen indenfor socialpsykiatrien ønskes styrket ved at overføre en fleksjobstilling fra beskæftigelsesområdet (Hals Daghøjskole) til en målrettet indsat i forhold til gruppen af kontanthjælpsmodtagere og modtagere af sygedagpenge, med psykiske/psykiatriske problemstillinger/lidelser.

Målgruppen vil blive henvist til at møde i "Væksthuset" et bestemt antal timer ugentligt, for derved at sikre at borgeren deltager og fastholdes i et forpligtende samvær med andre, der bl.a. modvirker isoleringstendenser hos borgeren.

Tilbudet omkring styrkelse af indsatsen vil via dialog med baggrund i vedkommendes situation understøtte den jobplan, der handles efter i samarbejde med borgeren og vedkommendes sagsbehandler.

 

Økonomiske konsekvenser:

Overførslen af en fleksjobmedarbejder med pædagogisk baggrund til det socialpsykiatriske område er en forudsætning for en øget indsats indenfor området. Midlerne der skal overføres fra beskæftigelsesområdet til ældre-/handicapområdet beløber sig samlet set til kr. 115.526.

Der kan forventes en positiv effekt i forhold til gruppen af kontanthjælpsmodtagere og modtagere af sygedagpenge med psykiske/psykiatriske problemstillinger. Effekten vil eksempelvis være, at en afklaring i forhold til arbejdsmarkedet og dermed raskmelding sker tidligere end tilfældet er i dag, samt at tendenser til social isolering brydes.

Personalemæssige konsekvenser:

Såfremt indstillingen følges vil pågældende medarbejder flytte arbejdssted og arbejdsområde efter nærmere drøftelser.

Kommunikation / Information:

Såfremt indstillingen følges skal pågældende medarbejder, og medarbejderne indenfor socialpsykiatrien og med tilknytning til Arbejdsmarkedscenteret orienteres om beslutningen.

Lovgrundlag:

/

Bilag:

/

 

130 Mandskabstimepris 2003.

Journal nr. 00.01S29 / /Sagsid 19437

Beslutningstema:

Der skal træffes beslutning om, hvorvidt mandsskabstimeprisen for 2003 skal ændres og hvor meget den i givet fald skal være og fra hvornår den nye takst skal gælde.

Indstilling / Beslutning:

Det indstilles, at mandskabstimeprisen ændres pr. 1/7 2003 fra kr. 202,00 til at udgøre det samme beløb som prisen kan udregnes til i 2004. Prisen vil blive oplyst sammen med budgetmaterialet som udsendes tirsdag.

Teknisk Udvalgs møde 6. august 2003 Punkt 118:

Teknisk Udvalg indstiller, at mandskabstimeprisen fra 01.07.2003 og året ud fastsættes til kr. 222,00/t.

Økonomiudvalgets møde 9. september 2003 Punkt 177:

Indstilles til godkendelse.

 

Byrådets møde 17. september 2003 Punkt 130:

Godkendt.

Sagens indhold:

En foreløbig vurdering af mandskabstimeprisen for 2003 viser, at timeprisen (fastlagt ved budgetvedtagelsen til kr. 202,00) er fastsat for lav. Prisen skulle have været fastsat til kr. 214,00 - jf. en ny beregning.

Det er ikke hensigtsmæssigt at ændre prisen med tilbagevirkende kraft, idet der er sket en udkontering af udgiften og der er sendt regninger ud på det første ½ års arbejder.

Det foreslås derfor, at en evt. ændring af prisen først har virkning fra den 1/7 2003.

Det foreslås endvidere, at den nye mandskabstimepris fastsættes til den pris mandskabstimeprisen vil udgøre for 2004. Dette for at undgå at prisen variere op og ned over tid. En sådan forhøjelse af prisen vil bevirke, at provenuet nogenlunde opnås i 2004.

Prisen er ikke udregnet endnu, men vil foreligge til mødet/udsendes sammen med budgetmaterialet.

Økonomiske konsekvenser:

En forhøjelse af mandskabstimeprisen vil sikre, at budgettet overholdes.

Personalemæssige konsekvenser:

Ingen

Kommunikation / Information:

/

Lovgrundlag:

/

Bilag:

/

 

131 UV-anlæg til behandling af renset spildevand

Journal nr. 06.01.00G01 / /Sagsid 19590

Beslutningstema:

Det skal besluttes hvorvidt der skal investeres i et UV-behandlingsanlæg til Hals Kommunes Centralrenseanlæg

Indstilling / Beslutning:

Teknisk Forvaltning indstiller den 20.08.2003 at, der etableres et UV-behandlingsanlæg på Hals Centralrenseanlæg og at dette finansieres som kasseudlæg for kloakforsyningen.

Teknisk Udvalgs møde 27. august 2003 Punkt 132:

Teknisk Forvaltning indstiller, at der etableres et UV-anlæg samt at der frigives kr. 160.000,00 via et kasseudlæg for kloakforsyningen samt tillæg på kr. 4.500,00 til drift.

Teknisk Forvaltning administrativ bemærkning den 03.09.03.

Vandmængden, som medarbejderne kan komme i kontakt med under rengøringen og som ville kunne behandles med UV - anlægget udgør 5.500 m3. Prisen for denne mængde vand, indkøbt som rent drikkevand, er ca. 42.500 kr. pr. år.

Den årlige besparelse ved investeringen på kr. 160.000 vil herefter udgøre ca. 38.000 kr.

Økonomiudvalgets møde 9. september 2003 Punkt 178:

Indstilles til godkendelse.

 

Byrådets møde 17. september 2003 Punkt 131:

Godkendt.

Sagens indhold:

Hals Kommunes Centralrenseanlæg genbruger hvert år mere end 17.000 m3 renset spildevand til rengøring af og omkring maskiner.

Af hensyn til den personlige sikkerhed og sundhed, kræver Arbejdstilsynet at alt renset spildevand, som rensanlæggets medarbejdere kan komme i kontakt med, behandles med UV-stråling. Dette skal ske for at undgå smittefare.

UV-behandlingsanlægget består af et forfilter samt en enhed hvor vandet bliver udsat for UV-stråler.

Et anlæg, der er dimensioneret efter, at kunne klare den vandmængde der bruges til rengøringsopgaver på renseanlægget vil koste 160.000 kr. at etablere. Prisen består at et UV-anlæg til 101.000 samt installation og automatisk rengøring.

Herudover vil der være en årlig udgift til drift af anlægget på ca. 4.500 kr.

Alternativet til at etablere et UV-behandlingsanlæg er at bruge rent drikkevand til disse rengøringsopgaver. Dette vil være en årlig udgift på ca. 136.000 kr.

Økonomiske konsekvenser:

Etablering af anlægget vil have en samlet omkostning på ca. 160.000 kr., og der vil derudover være en årlig drift på ca. 4.500 kr.

Personalemæssige konsekvenser:

/

Kommunikation / Information:

/

Lovgrundlag:

/

Bilag:

/

 

 

Indstillinger fra Kulturudvalget

 

132 Rapport om fremtidige målgrupper på regionsinstitutionerne for de adfærdsvanskelige børn

Journal nr. 16.13G12 / /Sagsid 19176

Beslutningstema:

Nordjyllands Amts Social- og Psykiatriudvalg godkendte den 19. september 2002 nedsættelse af en arbejdsgruppe til beskrivelse af fremtidige målgrupper på regionsinstitutionerne for de adfærdsvanskelige børn. Baggrunden herfor var, at der som følge af finansieringsomlægningen var afdækket behov og ønsker hos kommunerne, som amtet med regionsinstitutionernes nuværende struktur ikke kan imødekomme. Amtets Social- og Pskykiatriudvalg har godkendt rapporten og har besluttet, at anbefalingerne i den af arbejdsgruppen udarbejdede rapport skal udsendes til høring i kommunerne og de selvejende institutioner.

 

Indstilling / Beslutning:

Børne- og kulturforvaltningen indstiller rapportens anbefalinger til efterretning.

 

Kulturudvalgets møde 14. august 2003 Punkt 83:

Rapportens anbefalinger indstilles til efterretning.

 

Byrådets møde 17. september 2003 Punkt 132:

Taget til efterretning.

Sagens indhold:

I begyndelsen af 1990'erne var børn- og ungeområdet i Nordjyllands Amt igennem en større omstrukturering. Et resultat heraf blev den nuværende organisering af regionsinstitutionerne i amtet – i henholdsvis Region Nord (Børne- og Familiecenter Vendsyssel), Region Syd (Børnecenter Himmerland) og Region Midt (tidligere Børne- og familiecenter Aalborg).

Regionsinstitutionerne består alle af 2 typer af afdelinger – observation/akutafdelinger og behandlingsafdelinger. I begge typer af afdelinger tilbydes ophold af kortere varighed på mellem 3 måneder og maximalt 2 år, hvorefter der arbejdes på en anden anbringelse af børnene/de unge.

Ligeledes har finansieringsomlægningen siden 1. januar 2002 betydet et øget samarbejde med kommunerne i amtet omkring anbringelser, og dermed et større kendskab til anbringelser på private opholdssteder.

Social- og Psykiatriudvalget godkendte den 19. september 2002 nedsættelse af en arbejdsgruppe til at beskrive de fremtidige målgrupper på regionsinstitutionerne. En sådan beskrivelse foreligger nu.

Arbejdsgruppens forslag bygger bl.a. på en spørgeskemaundersøgelse, der primo 2003 har været udsendt til de nordjydske kommuner. Formålet med denne undersøgelse har været, at analysere kommunernes ønsker og behov i forbindelse med en anbringelse. Undersøgelsen har givet et godt overblik over nuværende og fremtidige ønsker og behov. Herudover udspringer arbejdsgruppens forslag af erfaringer fra såvel den kommunale som den amtskommunale verden. Såvel de kommunale repræsentanter i arbejdsgruppen som institutionslederne har kunnet bidrage med nyttig viden i relation til bl.a. valg af anbringelsessted, behovet for typer af pladser, gennemsnitlig opholdstid, samt hvad børnene er udskrevet til. Der er ligeledes inddraget oplysninger om anbringelsesmønstre fra amtets journaler og erfaringer fra visitationen, som efter finansieringsomlægningen er samlet i Amtets Børn- og ungeafdeling for så vidt angår alle anbringelser "over grundtaksten".

Rapporten har en række generelle anbefalinger vedrørende samarbejdet mellem Nordjyllands Amt og kommunerne i amtet, herunder anbefalinger vedrørende den kontinuerlige udvikling i institutionsberedskabet i Nordjyllands Amt (se hertil vedlagte rapport s. 13 ff.).

  • Arbejdsgruppen har derudover følgende konkrete anbefalinger:
    Arbejdsgruppen foreslår færre akut-/observationspladser i regionerne. Samtidig anbefaler arbejdsgruppen, at der nedsættes en gruppe, der arbejder videre med en model, hvor der eventuelt kan indgå tilknytning af akutplejefamilier.
  • Arbejdsgruppen foreslår, at behandlingsafdelingerne i regionsinstitutionerne nedlægges i sin nuværende form. I stedet etableres tilbud om længerevarende behandling i opvækstafdelinger til børn i de tre regioner.
  • Arbejdsgruppen anbefaler, at der straks etableres 6 pladser af de i alt 12 pladser til børn med tilknytningsforstyrrelser, som Social- og Psykiatriudvalget på møde i maj 2002 godkendte. De 6 pladser etableres som et amtsdækkende tilbud i særlig afdeling på Børnecenter Himmerland. Dette forudsætter ændring eller opsigelse af vedtægt/driftsoverenskomst med den selvejende institution.
  • Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres 6 pladser til korterevarende behandlingsophold for særligt behandlingskrævende børn som et amtsdækkende tilbud i særlig afdeling på Børnecenter Himmerland. Dette forudsætter ligeledes ændring eller opsigelse af vedtægt/driftsoverenskomst med den selvejende institution.
  • Arbejdsgruppen anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe til udarbejdelse af forslag til ny amtsdækkende specialafdeling for unge teenagere 12-16 år. Muligheden for evt. forsøgsprojekt med ekstern finansiering bør undersøges.

 

Økonomiske konsekvenser:

/

Personalemæssige konsekvenser:

/

Kommunikation / Information:

/

Lovgrundlag:

/

 

Bilag:

Rapport fra arbejdsgruppen: "Fremtidige målgrupper på regionsinstitutionerne for de adfærdsvanskelige børn under Børn- og Ungeafdelingen", Nordjyllands Amt, maj 2003.

 

133 Hals Kommune Fritids- og kulturpolitik.

Journal nr. 00.01P22 / /Sagsid 18807

Beslutningstema:

Hals Kommune Fritids og kulturpolitik bedes drøftes af Folkeoplysningsudvalget.

Indstilling / Beslutning:

 

Folkeoplysningsudvalgets møde 3. juni 2003 Punkt 22:

FOU indstiller Fritids- og kulturpolitikken til godkendelse.

 

Kulturudvalgets møde 12. juni 2003 Punkt 72:

Udsat til næste møde.

 

Kulturudvalgets møde 14. august 2003 Punkt 86:

Indstilles til godkendelse.

 

Byrådets møde 17. september 2003 Punkt 133:

Godkendt.

Sagens indhold:

Der har på de sidste 2 fællesmøder mellem Kulturudvalget og Folkeoplysningsudvalget været en drøftelse af Hals Kommunes Fritids og kulturpolitik.

Drøftelsen er resulteret i en ændring af indholdet. Det blev besluttet på fællesmødet den 6. maj 2003 at sagen skulle sende til videre behandling i Folkeoplysningsudvalget.

 

Økonomiske konsekvenser:

/

Personalemæssige konsekvenser:

/

Kommunikation / Information:

/

Lovgrundlag:

/

Bilag:

Forslag til Hals Kommune Fritids- og kulturpolitik ( El. doc.) Hals Kommunes Fritids- og kulturpolitik.doc (26 KB)

Byrådets møder i 2006

 

1. februar
1. marts 

29. marts
26. april
24. maj
21. juni

30. august
27. september
25. oktober
22. november
20. december 

 

Dagsordnerne kan findes ca. 5 dage før mødet, og referaterne kan findes ca. 2 dage efter

Arkiv for dagsordner og referater



Byrådets medlemmer

Fortegnelse over det samlede byråd med fotografi, adresse, telefonnummer og email
Printervenlig version Printervenlig version Siden er sidst revideret 24. september 2003 Til top Til top
Hals Kommune · Borgergade 39 · 9362 Gandrup · Tlf.: 99 54 99 99 · Fax: 99 54 99 00 · E-mail: raadhus @ halskom.dk
Ekspeditionstid: Man-ons 9-13 · Torsdag 9-17.30 · Fredag 9-12 · Telefontid: Man-ons 8-15 · Torsdag 8-18 · Fredag 8-12
Politik om privatliv · Informationspolitik · Om hjemmesiden
Planer & visioner |