Indeks |  Sitemap |  Ls op
 

Du er her: halskom.dk Planer & visioner Strategi for Hals Kommune Agenda 21 Strategi

Selvbetjening | Links | Kontakt

Agenda 21-Strategi

Begrebet "Agenda 21"

Udtrykket »Agenda 21« stammer fra Rio De Janeiro konferencen om miljø og udvikling i 1992.

Agenda 21 er et handlingsprogram for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Med andre ord en plan for en udvikling, der kan tilfredsstille de nuværende generationers behov, uden at det medfører, at fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov er i fare.

Ifølge handlingsplanen fra Rio-konferrencen i 1992 bør de lokale myndigheder udarbejde en lokal Agenda 21 i samarbejde med borgere og erhvervsliv.

En lokal Agenda 21 giver sig udtryk i opstilling af mål og udførelse af konkrete projekter, der nedsætter forureningsniveauet og mindsker ressourceforbruget.

Bæredygtighed

Bæredygtighed er ikke kun et spørgsmål om miljø, men også økonomi, sociale forhold, sundhed og kultur. Det vil sige det ikke kun er en opgave for teknik- og miljøområdet, men også for økonomi- kultur-, skole- og socialområdet.

Hvor det tidligere var frivilligt, hvordan kommunerne ville arbejde med Agenda 21 er der i 2000 stillet lovmæssige krav om, at der skal udarbejdes en strategi, som har til hensigt at gøre arbejdet mere fremadrettet.

Strategi for lokal Agenda 21

Byrådet skal i hver valgperiode offentliggøre en redegørelse for byrådets strategi for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede.

Denne lokale Agenda 21-strategi skal indeholde oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i det lokale Agenda 21 arbejde.

Strategien skal yderligere indeholde byrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde indenfor følgende områder:

  • Mindskelse af miljøbelastningen,
  • fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
  • fremme af biologisk mangfoldighed,
  • inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og
  • fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Læs også om:

Det overordnede mål for Agenda 21-arbejdet. Klik her

Strategien. Klik her

Status: Vedtaget

 

Printervenlig version Printervenlig version Siden er sidst revideret 6. juli 2004 Til top Til top
Hals Kommune · Borgergade 39 · 9362 Gandrup · Tlf.: 99 54 99 99 · Fax: 99 54 99 00 · E-mail: raadhus @ halskom.dk
Ekspeditionstid: Man-ons 9-13 · Torsdag 9-17.30 · Fredag 9-12 · Telefontid: Man-ons 8-15 · Torsdag 8-18 · Fredag 8-12
Politik om privatliv · Informationspolitik · Om hjemmesiden
| Planer & visioner |