Indeks |  Sitemap |  Ls op
 

Du er her: halskom.dk Planer & visioner Temaer Erhverv og arbejdsmarked

Selvbetjening | Links | Kontakt

Erhverv og arbejdsmarked


Erhvervsområdet

Hals Kommune er, sammen med 11 andre kommuner, med i erhvervssammenslutningen "Region Aalborg Samarbejdet". I dette forum udvikles og gennemføres regionens tilbud til erhvervslivet. I "Region Aalborg Samarbejdet" er der speciel fokus på 4 områder - eksport, iværksættere, IT/elektronik og Biotech.

I Hals Kommune er Erhvervskontoret bindeled mellem de lokale virksomheder og erhvervssamarbejdets tilbud og initiativer.

Målsætningen for erhvervskontoret i Hals Kommune er:
"At skabe det bedst mulige erhvervsklima i Hals Kommune for både eksisterende og fremtidige virksomheder. Herunder at sikre de bedst mulige fysiske rammebetingelser for erhvervslivets udvikling, at skabe det bedst mulige samspil mellem kommune og virksomheder og virksomheder imellem. Her ud over at forsøge at stimulere til et bredere funderet erhvervsmiljø med større branchespredning."

Erhvervskontoret bidrager til udviklingen ved at tilbyde attraktive erhvervsarealer - og ved i det hele taget at indgå konstruktivt i dialogen med det lokale erhvervsliv. Målsætningen for Hals Kommunes erhvervs- og beskæftigelsespolitik er at give virksomhederne de bedst mulige udviklingsbetingelser, så antallet af arbejdspladser/beskæftigelsen i kommunen stiger. Via Internettet tilbydes service til erhvervslivet og information om det erhvervspolitiske område.

Udlæg af erhvervsarealer
Hals Kommune skal i den fremtidige planlægning sørge for at der udlægges erhvervsarealer i kommunens større bysamfund - Hals, Gandrup, Vester Hassing, Ulsted og Hou - så der til enhver tid kan tilbydes potentielle nye erhvervsdrivende en egnet erhvervslokalisering.

Beskæftigelsesområdet

I de sidste 10 år har Hals Kommune haft en positiv udvikling i den samlede beskæftigelse, med den største vækst i Vester Hassing og Hals by.

Målsætning for forsikrede ledige
Målet med aktiveringsindsatsen overfor de forsikrede ledige er at få så mange af kommunens ledige som muligt placeret i de private virksomheder, primært i ordinære job, sekundært i jobtræning. Derudover skal de kommunale jobtræningspladser kvalitetsikres på en sådan måde, at de lediges kvalifikationer styrkes gennem forløbet, og mulighederne for at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked forbedres.

Målsætning for kontanthjælps- og aktiveringsområdet
Målet for aktiveringsindsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne er primært at skabe mulighed for, at alle via brugen af arbejdsmarkedsredskaberne i Lov om aktiv socialpolitik får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer for hvem tilknytning til arbejdsmarkedet umiddelbart ikke er mulig, skal tilbydes længerevarende aktivering for at fastholde de sociale kompetencer, indgå i et arbejdsfællesskab og opretholde/opnå struktur på hverdagen.

Målsætning for Sygedagpengeområdet
Det er Hals kommunes mål at forebygge, at sygemeldte varigt udstødes fra arbejdsmarkedet. Hals kommune arbejder for, at sygemeldte hurtigst muligt opnår en afklaring af deres situation.

Målsætningerne udgør grundlaget for arbejdet på sygedagpengeområdet, og de søges opfyldt gennem følgende operationelle delmål.
Det er Hals kommunes mål at forbedre den sygemeldtes muligheder under og efter sygemeldingen ved at:
- forbedre samarbejdet mellem den sygemeldte og dennes arbejdsgiver med henblik på arbejdspladsfastholdelse,
- sikre et bedre fundament for en sammenhængende indsats mellem alle involverede parter i den enkelte sag,
- forhindre, at de sygemeldte bliver passive gennem sygdomsforløbet, og
- forbedre informationen til den sygemeldte omkring sagsbehandling og behandlervalg.

Det er Hals kommunes mål at styrke og afkorte sagsbehandlingen ved at:
- øge synligheden i sagsbehandlingen, herunder tydeliggørelse af skøn og vurderinger i den enkelte sag og tydeliggørelse af ansvarsfordelingen mellem de enkelte sagsbehandlere,
- forbedre samarbejdet med de lokale praktiserende læger omkring forebyggelse af langtidssygemeldinger,
- reducere antallet af sygemeldinger, der varer over 52 uger, og
- minimere den gennemsnitlige sagsbehandlingstid/sygemeldingslængde.

Status: Vedtaget

 



Læs mere om Erhverv i
- Hals
- Hou
- Ulsted
- Gandrup
- Vester Hassing
- Landdistriktet

Printervenlig version Printervenlig version Siden er sidst revideret 18. juni 2004 Til top Til top
Hals Kommune · Borgergade 39 · 9362 Gandrup · Tlf.: 99 54 99 99 · Fax: 99 54 99 00 · E-mail: raadhus @ halskom.dk
Ekspeditionstid: Man-ons 9-13 · Torsdag 9-17.30 · Fredag 9-12 · Telefontid: Man-ons 8-15 · Torsdag 8-18 · Fredag 8-12
Politik om privatliv · Informationspolitik · Om hjemmesiden
| Planer & visioner |