Indeks |  Sitemap |  Ls op
 

Du er her: halskom.dk Planer & visioner Temaer Uddannelse/skole

Selvbetjening | Links | Kontakt

Folkeskoleområdet

Det er Byrådets mål,

  • at sikre den bedst mulige indgang til skoleforløbet via samordnet indskoling. Skolerne fastsætter selv omfanget og formen for at opfylde formålet med den samordnede indskoling i de enkelte klasser,
  • at sikre frit skolevalg i kommunen, såfremt et valg ikke medfører øgede kommunale udgifter,
  • at sikre eleverne støtte til overgangen fra skole til uddannelse og erhverv. Målet er, at alle elever, der går ud af skolen, forlader denne til et arbejde eller en ungdomsuddannelse,
  • at der altid tilbydes skolefritidsordninger ved alle kommunens skoler for den pågældende skoles elever fra børnehaveklasse til og med 7. årgang. SFO forventes, som en del af skolens helhed, at skabe gode trygge og udviklende rammer og tilbud til de elever, som benytter ordningen, samt
  • at skolerne administreres ved hjælp af størst mulig decentralisering af ansvar og kompetance. Dette gælder økonomisk decentralisering, faglig decentralisering, personalepolitisk decentralisering og administrativ decentralisering. For så vidt angår faglig decentralisering er det Byrådets ønske, at den faglige tilrettelæggelse foregår i et tæt samspil mellem skolens ansatte og skolebestyrelsen.

Ny Skoledag

Byrådet indførte i sommeren 2000 "Ny Skoledag" på alle de kommunale folkeskoler. Formålet med den nye skoledag er, at øge undervisningstiden med henblik på at højne den faglige standard på skolerne. For indskolingsklasserne (bh.kl. ? 2. årg.) skal det ske, så der reelt bliver tid og rum til leg og undervisning i fælles bygningsmæssige rammer. Leg og undervisning skal være hinandens forudsætninger.

Et andet formål med den nye skoledag er at give familier med skolesøgende børn bedre vilkår. Den nye skoledag tilrettelægges således, at skoletilbudet for alle elever dækker en daglig skoledag, der som udgangspunkt ligger fra kl. 08.00 ? 14.00. På den måde reduceres behovet for skolefritidsordningen efter skoletid.

Udviklingstendenser

Tanker og ønsker om større helhed og sammenhæng i hele børne- og unge forløbet vil i de kommende år gå i retning af tiltagende integration mellem børnehaver, indskoling, skole og skolefritidsordning, klub- og ungdomsskole tilbud. Dette indebærer at der skal arbejdes med at skabe nye og hensigtsmæssige overgange fra børnehave til indskoling og skole. Undervisningsbegrebet skal føres ind i børnehaven samtidigt med at kvalitetet i legen skal følge med over i skolen.

Struktur

Det kommunale skolevæsen omfatter 5 skoler. Hou skole omfatter børnehaveklasse til og med 5. årgang. Ulsted skole omfatter børnehaveklasse til og med 7. årgang. Gandrup og V. Hassing skoler omfatter børnehaveklasse til og med 9. årgang. Hals skole omfatter børnehaveklasse til og med 10. klasse.

Der er ved hver skole oprettet skolefritidsordning.

Skolefritidsordningen indskriver elever fra børnehaveklasse til og med 7. årgang. I Hou er skolefritidsordningen udvidet til også at omfatte førskolebørn (3-5 årige).

Alle skoler har sit eget skoledistrikt. Skoledistriktet kan ses på nedenstående kort.

Kort over skoledistrikter

Status: Vedtaget

 



Skolepsykologisk Rådgivning

Klik her for uddybning.



Læs mere om offentlige funktioner i
- Hals
- Hou
- Ulsted
- Gandrup
- Vester Hassing

Printervenlig version Printervenlig version Siden er sidst revideret 18. juni 2004 Til top Til top
Hals Kommune · Borgergade 39 · 9362 Gandrup · Tlf.: 99 54 99 99 · Fax: 99 54 99 00 · E-mail: raadhus @ halskom.dk
Ekspeditionstid: Man-ons 9-13 · Torsdag 9-17.30 · Fredag 9-12 · Telefontid: Man-ons 8-15 · Torsdag 8-18 · Fredag 8-12
Politik om privatliv · Informationspolitik · Om hjemmesiden
| Planer & visioner |